Det er ikke, hvordan vi har det – der er, hvordan vi tar’ det!
Der ligger et levet liv til grund for, hvordan vi har det og tar’ det som mennesker. Her en virkelig beretning fra start til nu.
Lyset i mørket
Det der var: Jeg har haft en god barndom. Jeg vidste, hvad alle de andre havde brug for, og leverede det efter bedste evne op gennem mit liv. Jeg tænkte hele tiden over, hvordan andre ville have at jeg skulle være, for at de kunne lide mig. Jeg endte med at være hundeangst for at gøre eller sige noget forkert. Eller være forkert.
Det der blev: Jeg kunne ikke mærke mig selv. Jeg kunne ikke mærke, hvad jeg følte, og hvad jeg havde brug for. Jeg følte mig helt tom, afmægtig og fremmed for mig selv. Min krop gjorde ondt og var urolig både nat og dag. Jeg kunne ikke finde ro i noget, eller nogen handling der gav mening eller bedring på mine kvaler, jeg så ingen mulig udvej…
Rejsen hjem: Først en form for accept af min situation og et råb om hjælp uden for mig selv. Accept af min situation var sejt fra start til slut. At erkende at jeg ikke kunne selv, føltes som et kæmpe nederlag. Først måtte jeg have masser af ro, natur og ting jeg ikke skulle forholde mig til, ingen beslutninger.
Derefter måtte jeg blive klog på og mærke hvad min krops signaler fortalte. STOP OG NEJ.
Jeg fik hjælp af en terapeut, som startede med at tage ansvaret for, at jeg skulle sygemeldes. INGEN BESLUTNINGER.
Jeg begyndte at kunne mærke og derefter langsomt forstå signalerne fra krop og følelser og gik i gang med at efterleve dem. Svær proces når vanen har været en anden gennem hele livet og også tankerne går imod det. En livslang proces. Et opgør med omgivelserne og deres forventninger og mine egne indgroede vaner og egne forventninger til mig selv og omgivelserne. Jeg begyndte at smage på, hvad der var rigtigt for mig, med modspil og inspiration fra andres meninger og holdninger. Jeg efterprøvede det nye i terapiens trygge rum i relationen til min terapeut. HVORDAN ER JEG I LIVET OG I MINE RELATIONER? Føles det rigtigt både i hoved og krop, og gør det noget godt for mig i mit liv.
Jeg blev mere og mere tryg ved, hvad der var mig både de gode og mindre gode sider og lod dem titte frem i mine relationer i takt med mit mod. Tomheden, ensomheden og afmægtigheden forsvandt lige så stille. Jeg var ved at komme hjem til mig selv. Starten på et mere autentisk og levende liv spirede frem.
Jeg kan tage livet på en anden og mere hensigtsmæssig måde i dag, takket være de trygge rammer, medmenneskeligheden og fagkompetencerne hos de terapeuter, jeg har haft mens stress og depression var min hverdag igennem flere år. Mit eget mod til at se på det der var og er,. Jeg genopretter balancen med mine nye indsigter om mig selv og min måde at være i livet på.