Mening med samtalen – samtale med mening

Mening med samtalen – samtale med mening

Jeg har lige deltaget i en temaaften afholdt af en psykolog med ovenstående tema. Det gav mening for mig at  at deltage i, både på grund af min faglige baggrund og også i relation til livet som helhed.

Derfor vil jeg fillosofferer over emnet som menneske og fagperson.

Det at være tilstede i samtalen om den er tung, let, sjov, dejlig eller ubehagelig. Det at tage ansvar for samtalen blinker med rødt på min nethinde. I. Yalom skriver om eksistens. Der stod netop om vores ansvar for at give verden mening, med det vi som menneske byder ind med. Vi bringer selv meningen, til det liv vi lever og dermed også til samtalen.

Jeg erindrer de samtaler til fest arrangementer,  hvor jeg ikke har fundet samtalen meningsfuld fordi emnet faldt mig uinteressant, eller jeg ikke havde megen viden på området, eller fordi emnet aldrig blev personligt, vi blev på overfladen i klichélaget.  Det er så nærliggende at lægge ansvaret fra sig i stedet for at tage det.

– At turde at træde ind i samtalen med alt hvad hvad vi indeholder, i nuet hvor vi er nærværende og autentiske, sammen med ønsket om at lytte og prøve at forstå det menneske vi sidder overfor.

– At tage medansvar for samtalen og være med til at give den mening.