Der er perioder i livet, hvor vi har brug for støtte og hjælp udefra. Det kan være hjælp til at få enderne til at hænge sammen i dagligdagen, det kan være hjælp til genoptræning af svigtende fysik, med risiko for isolation fra omverdenen og følelsen af at miste sin integritet. Eller det kan være behov for en omsorgsfuld samtale, om det der er svært i tilværelsen.
Det er naturligt for alle mennesker at have behov for hjælp igennem livet. Desværre er der mange, der ser det som et svaghedstegn at bede om hjælp eller en styrke at lade være. Det kan resultere i forringelse af livskvalitet.
Vi er sådan indrettet som mennesker, at vi veksler mellem behov for tryghed og støtte, og behov for frihed til udforskning og initiativer i livet. Vi veksler med, at tage initiativer til noget der interesserer os, og få støtte der hvor vi kommer til kort.
Vores behov for støtte er afhængig af, hvad vi har med os af personlige egenskaber og kompetencer i livet. Vi har brug for noget forskelligt. Nogen har brug for mere, andre har brug for mindre støtte og opmuntring.
Det handler om at få lige tilpas støtte og udfordring i livet, så vi trives som mennesker. Det handler om relationer, der styrker og udvikler os, så vi kan være i livet med mest mulig lethed og glæde.